Robotter overtager administration i flere kommuner

'Robotterne kommer!' Sådan har det lyd siden 1960'ernes drømme om fuldautomatiske flyvende biler og 1980'erne dystopiske bladerunner-mareridt. Men robotterne er her faktisk allerede. Bare ikke i den version, som scifi-nørderne tidligere har forestillet sig.

For en robot behøver ikke at være en fysisk maskine. Den kan også leve et usynligt liv inde i computerne, og danske kommuner har i den grad kastet deres kærlighed på de arbejdsomme softwarerobotter, der kan understøtte administrative funktioner og flytte store mængder data mellem systemerne.

Det er konklusionen i en ny undersøgelse af kommunernes it-udvikling foretaget af KMD Analyse, hvor 27 pct. af de adspurgte kommunale beslutningstagere svarer, at deres kommune har implementeret softwarerobotter, og yderlige 59 pct. forventer at have de usynlige robotter i drift om tre år.

- Kommunerne er langt fremme med innovativ teknologi, som viser nye veje for udviklingen af den offentlige sektor i Danmark. Softwarerobotter er ukendte i den brede offentlighed, men hos kommunerne har de fået en stor betydning i disse år. Tallene i rapporten viser, at de danske kommuner allerede har taget softwarerobotter til sig og i de kommende år vil tage dem endnu mere i brug. Kommunerne har fingeren på pulsen og orienterer sig mod de nyeste teknologier, siger Hans Jayatissa, teknologidirektør i KMD.

Analysen viser endvidere, at også fysiske robotter, der hjælper med kommunernes serviceydelser, er i fremdrift.

Robotterne skal have flere opgaver
En af de kommuner, som har succes med brugen af robotter er Horsens. Her har man allerede implementeret flere softwarerobotter, og man har også flere på vej.

Robotterne står blandt andet for dokumenthåndtering og overførsel af data mellem systemer, siger Mads Lund Torslev, Programleder for Udvikling i Horsens Kommune:

- Robotterne har vist deres værd og kan aflaste vores medarbejdere for flere administrative opgaver som blandt andet dokumenthåndtering og overførsel af data mellem systemer. Jeg forventer, at vi fremadrettet kan hjælpe hele kommunen på tværs af forvaltningsområder med denne teknologi, og at robotterne løbende kan overtage mere og mere af de forskellige arbejdsgange. Det er en spændende udvikling, som vi følger nøje, siger Mads Lund Torslev.

Kunstig intelligens er på vej
Hos KMD forklarer Hans Jayatissa, at der ud over en betydelig interesse for robotter tegner sig et billede af, at kommunerne satser på kunstig intelligens. 55 pct. af de adspurgte kommuner forventer at have såkaldt machine learning i daglig drift om tre år, og derudover har tre pct. allerede indført denne form for kunstig intelligens.

- Med machine learning kan it-systemerne lære sig selv at løse opgaver, komme med anbefalinger og potentielt foretage sagsafgørelser. Det sker blandt andet ved, at systemerne analyserer data fra eksisterende afgørelser og uddrager afgørelsesmønstre. It med kunstig intelligens er det næste store skridt i digitaliseringen af den offentlige sektor, og det vil skabe store forandringer i dagligdagen i kommunerne, siger Hans Jayatissa.

Når de nye teknologier har bevist deres værd i administrative opgaver, er næste skridt ifølge Hans Jayatissa, at de også træder til i borgerrettede funktioner.

62 pct. af de adspurgte kommunale beslutningstagere vurderer, at chatbots inden for tre år vil være implementeret i deres kommune, og syv pct. svarer, at de allerede er implementeret.

- Hvis man inden for de næste år skal drøfte en byggesag med kommunen, kan det meget vel blive en robot, man taler med. Robotter arbejder hurtigt, de bliver aldrig trætte, og de holder åbent døgnet rundt. Derfor kan de blive en stor gevinst for borgerne, som kan forvente øget adgang til kommunen, uanset tidspunktet på døgnet, siger Hans Jayatissa og uddyber:

Det ændrer kommunikationen
Begejstringen for chatbots er dog ikke ensbetydende med, at de fuldstændigt overtager betjeningen af borgerne, da kun 34 pct. af respondenterne vurderer det sandsynligt eller meget sandsynligt, at borgerdialogen hovedsageligt vil varetages af virtuelle assistenter inden for fem år. Men samlet set vurderer Hans Jayatissa, at robotterne vil ændre borgernes interaktion med kommunerne markant.

- De danske kommuner arbejder med de nye teknologier på et tidligt tidspunkt. Flere ældre borgere og øgede dokumentationskrav vil i de kommende år udfordre den offentlige sektor, og kommunerne tænker allerede nu på robotterne som en brik i løsningen af denne udfordring. Det vil gavne både det offentlige og borgerne, siger Hans Jayatissa.

Det er især et ønske om at effektivisere kommunernes interaktion med borgerne og at skabe bedre service, som driver de nye teknologier frem, viser undersøgelsen.

Robotter man se og røre
Kommunerne opruster ikke blot med virtuelle robotter. Også i den fysiske verden vil man i de kommende år opleve flere robotter, der kan hjælpe med alt fra tøjvask til rengøring. 41 pct. af respondenterne svarer, at deres kommune har implementeret velfærdsrobotter, og yderligere 37 pct. forventer, at velfærdsrobotter vil være i daglig drift inden for tre år.

- Velfærdsrobotterne bliver stadig mere avancerede, og de kan aflaste personalet fra fysisk nedslidende opgaver og frigøre tid til den dialog og det nærvær, som borgerne efterspørger, siger Hans Jayatissa.

Hans Jayatissa påpeger også, at mange kommuner anvender droner. 41 pct. af respondenterne svarer, at deres kommune i dag har implementeret droner, og det er især på miljø- og teknikområdet, at de forventes at få indflydelse.

- Vores analyse tegner alt i alt et billede af progressive kommuner, som har taget innovative teknologier til sig i stor stil. Udviklingen vil eskalere fremadrettet, og jeg forventer, at vi inden for få år vil se en transformation af den offentlige sektor, som bliver den næste store bølge på linje med dengang, man gik fra papir til e-mail, siger Hans Jayatissa.

KMD Analyse har gennemført en spørgeskemaundersøgelse udsendt til beslutningstagere i de danske kommuner, og dataindsamlingen er foretaget i samarbejde med Quorum Consulting og Userneeds i perioden 19. april - 13. maj 2018.

70 beslutningstagere fordelt på 54 kommuner fra alle fem regioner i Danmark har svaret på undersøgelsen.